ROSKILDE NORD BOLIGSELSKAB v. KAB

Tømmergården

Roskilde Nord Boligselskab har bebygget ”Tømmergården” med 35 lejemål som AlmenBolig+ rækkehuse.

 

Læs om AlmenBolig+ her.

 

 

Klik på billedet og kom til

Tømmergården´s hjemmeside

Byggebranchen har valgt årets bedste byggerier

 

Vinderne af Årets Byggeri 2016 er Holmegårdsparken, Tømmergården og Frederiksbjerg Skole.

 

Kategorien Bolig

I kategorien Bolig vandt plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund. Plejehjemmet danner rammen om 120 beboeres daglige liv og 225 medarbejderes arbejdsliv. Den unikke placering skaber de bedst tænkelige omgivelser for boligerne, der giver rum til såvel selvhjulpne som mere plejekrævende beboere.

 

Dommerkomiteens begrundelse:

- Der skal bygges rigtigt meget mere til vore ældre medborgere de kommende år. Byggerier, der gerne må blive lige så sympatiske som plejehjemmet Holmegårdsparken. Det ombyggede plejehjem er både moderne, men stadig i fin harmoni med det omgivende kvarter, og det udgør en tryg og genkendelig ramme for sine beboere, der uden tvivl vil have let ved at kalde stedet for hjem. Og det er et byggeri, der understøtter sine beboeres liv uanset deres varierende behov for pleje, støtte, fællesskab og privathed.

 

I samme kategori vandt også Tømmergården i Jyllinge, der består af 35 Almen Bolig+-huse. Opført som syv supervillaer på en smuk, historisk naturgrund er landskabet mellem husene bibeholdt, og grundens parkagtige karakter er videreført i flydende rum, der skaber en flot kontrast til landsbyhusenes mørke facader.

 

Dommerkomiteens begrundelse:

- Tømmergården er en almen bebyggelse, som næsten udvisker grænserne mellem alment og privat byggeri. Med udgangspunkt i industriel produktion er her skabt flot, varieret arkitektur til rimelige penge. Med mulighed for at indrette boligerne og efterfølgende selv varetage driften får beboerne et nært forhold til egen bolig og nærområde - søgningen til bebyggelsen viser, at Tømmergården og tankerne bag er populære.

 

Kategorien Åben

Vinderen i kategorien Åben blev Frederiksbjerg Skole i Aarhus. Den nye skole er udformet som et gadehus og med attraktive udearealer på store terrasser, atypisk placering af faglokaler, klynger og klatrevægge fremstår byggeriet som et levende og dynamisk sted for leg og læring.

 

Dommerkomiteens begrundelse:

- En sund sjæl i et sundt legeme - Frederiksbjerg Skole giver den klassiske sentens en ny og aktuel fortolkning. Som inspirerende ramme for en moderne dansk folkeskole, der både hylder faglig læring og fysisk aktivitet. Begge dele er fundamentale for et godt, langt voksenliv, og Frederiksbjerg Skole har nu alle forudsætninger for at give sine elever et godt afsæt i livet - dermed opfylder skolen på fornemmeste vis sit ansvar for samfund og individ samtidig med, at den fører an i udviklingen af vores folkeskole.

 

Hædrende omtaler:

Foruden vinderprojekterne fik fem byggerier hædrende omtaler:

Copenhagen Towers II (Erhverv), Semco Maritime (Erhverv), P-hus og Konditaget Lüders (Åben), Kunsten (Åben) og Krøyers Plads II (Bolig)

 

Fotos:

Vedhæftede billeder kan frit benyttes ved akkreditering af fotografens navn:

- Holmegårdsparken, foto: Torben Eskerod

- Tømmergården, foto: ONV Arkitekter

- Frederiksbjerg Skole, foto: Hufton + Crow

 

Om Årets Byggeri:

Årets Byggeri er den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen. En national hæderspris som hvert år tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres byggefaglige og samfundsmæssige betydning. Nominerede byggerier bedømmes af en dommerkomite med branchens vigtigste branchedirektører og aktører. Magasinet Byggeri er vært for Årets Byggeri.

 

Dommerkomite:

Formand Scott Hollingsworth (arkitekt, HPC Danmark), Lene Espersen (direktør, Danske Arkitektvirksomheder), Henrik Garver (adm. direktør, FRI), Peter Hesdorf (adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center), Elly Kjems Hove (branchedirektør, DI BYG), Gyrithe Saltorp (direktør, Bygningsstyrelsen), Anne Skovbro (filantropidirektør, Realdania), Lars Storr-Hansen (adm. direktør, Dansk Byggeri) og Palle Thomsen (adm. direktør, Danske Byggecentre).

 

Pressekontakt:

Scott Hollingsworth, Formand for dommerkomiteen, tlf.: 4070 0301, mail: scott.h@holl-pack.com

 

Michael Rughede, Chefredaktør, magasinet Byggeri, tlf.: 4343 2900, mail: rughede@odsgard.dk