Lån af fælleslokalet i nr. 35
Retningslinjer for lån af Fælleslokalet i nr. 35
Fælleslokalet, Rabalderstræde 35, skal være tilgængeligt for aktiviteter der fremmer fællesskabet mellem alle beboere – i respekt for husordenen alle ugens dage – ca. kl. 7.00/8.00-22.00 - til ikke støjende eller på anden måde generende aktiviteter.
Af hensyn til naboer omkring fælleslokalet er det meget vigtigt, at der tages hensyn til naboerne.
I forsøgsperioden kan beboerne i Den Røde Tråd låne lokalet alle ugens dage kl. 8.00-22.00- til ikke generende aktiviteter – forudsat der ikke er planlagt fællesaktiviteter.
Man kan søge tidligst 3 måneder før den ønskede dato. Når man ansøger om at bruge lokalet, bedes man skrive tidsrammen, så lokalet evt. kan lånes af andre samme dag. Driftsgruppen holder fordelingsmøde første tirsdag i hver måned, hvor vi fordeler fælleslokalet for de næste 3 måneder.
I ansøgningen skal det fremgå, hvilken dato der ønskes, tidsrum samt navn, adresse og kontaktoplysninger på ansøger.
Ansøgningen lægges i den røde postkasse i fælleslokalet.
Når man har fået tildelt lokalet, skal man betale kr. 200,- til Mobilepaybox 3218PH (Fælles 35), inden reservationen er bindende.
Såfremt man ikke har lånt lokalet før, deltager man i lodtrækningen, hvis der er flere ansøgere til samme dato. Hvis ingen nye ansøgere har ansøgt, vil der en måned før den givne dato, trækkes lod/kunne bookes af gengangeren.
Ved lån af fælleslokalet til eget arrangement skal der medbringes:
Toiletpapir, håndsæbe, håndklæder
Opvaskemiddel, opvasketabs, viskestykker og karklude
Rengøringsmidler til rengøring af lokalet (undtaget gulvet), gangareal og toiletter
Der er specialsæbe til vask af linoliumsgulvet samt spand og mopper i lokalet
Hvis noget af inventaret (glas, tallerkener, borde, stole etc.) går i stykker, så skal man naturligvis erstatte dette. Der vil være en mappe i lokalet, hvor priserne fremgår. I samme mappe kan man se, hvornår lokalet er optaget
Rengøringen skal normalt være afsluttet senest kl. 23. Opvaskemaskinen skal være sat i gang inden kl. 23 og tømmes af de næste brugere.
Ordningen evalueres i starten af oktober 2023 – og der foregår en løbende dialog mellem driftsgruppen, repræsentanter for udvalg og afdelingsbestyrelsen – med henblik på at se, hvordan ordningen fungerer – til gavn for fællesskabet i Den røde Tråd.
Lån af lokalet varetages af driftsgruppen/repræsentanter for afdelingsbestyrelsen.
Forsøgsordningen løber fra d. 23. marts til d. 1. oktober 2023