Afdelingen ligger i Jyllinge ikke langt fra indkøbscenter og lystbådehavn. Bebyggelsen består af rækkehuse i korte blokke, på skrånende terræn og grupperet omkring to grønne opholdsarealer med fritstående træer. Bag afdelingen går en gang- og cykelsti ned til Jyllinge skole og fjorden. Her ligger også en lille sø. Parkering sker på p-pladser fordelt i bebyggelsen, idet det østlige og vestlige adgangsstrøg er spærret med bomme. Afdelingen har beboervaskeri og 2 beboerlokaler.

 

Mølleengens historie

Mølleengen er alment boligbyggeri og hører under Roskilde Nord Boligselskab ligesom Baunehøjparken (alment) og Sværdagergård.(ældreboliger).

 

Roskilde Nord Boligselskab stod som bygherre, Niels Henning Johansen som arkitekt og Charlotte Skibsted som landskabsarkitekt.

 

Bebyggelsen er udformet som en tæt/lav boligbebyggelse med 141 boliger. Husenes ydre præges af facadernes rødgule teglmure, træbeklædningen på udhusene og de røde tage. Boligerne er lagt i korte blokke langs boligvejene, der er udført med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Parkeringspladserne er fordelt rundt i bebyggelsen, så der altid er mulighed for at parkere tæt ved boligen

Husene er opført af bagvægselementer af gasbeton og med facader af rødgule tegl. Tagene er belagt med røde betontagsten. Til alle boliger hører et udhus, der er beklædt med trykimprægnerede brædder.

 

Mølleengen er bygget i to etaper. Mølleengen 1 fra nr. 1 - 77 og det halve af fælleshuset. Møl1eengen 2 fra nr. 78 - 159 og resten af fælleshuset. Der blev bygget en garage ved nr. 23. Senere blev der etableret garage (der hvor den er nu) i et stort fællesrum.

Mølleengen 1 blev bygget vinteren 1986/1987 med forventet indflytning februar 1987, men da vinteren var ekstrem hård, var kun 18 boliger færdig til indflytning. Den 15. april var husene på brandstien klar til indflytning, og resten klar d. 15. maj. Det var kun husene, som var færdige. Udenoms arealerne bestod af store jordbunker og store huller. Det lignede fortsat en byggeplads.

Sommeren 1987 blev brugt til at jævne jordbunker og lave noget beplantning.

 

November 1987 blev det første beboermøde afholdt på Baunehøjskolen, for der var ingen steder til et sådan møde i Mølleengen. Mølleengens første bestyrelse blev valgt. Det sneede da mødet startede og det fortsatte. Ejendomskontoret havde endnu ikke nogen traktor, og alle blev enige om, at de måtte hjem og skovle sne. Alle som magtede det, var ude at skovle et par timer. Beboerne lærte hinanden at kende.

Traktoren kom et par dage efter, og da var sneen smeltet.

 

Byggeriet af Mølleengen 2 blev påbegyndt i efteråret 1987 og de første flyttede ind i efteråret 1988.

Hele byggeriet forløb meget bedre end med Mølleengen 1. Vinteren var ikke så hård, og de lovede indflytningstider blev overholdt.

I marts 1999 besluttede beboerne at sammenlægge de 2 afdelinger til et fælles Mølleengen.

 

---

Foto: Birger Vogilius

"et møde under jorden"

I 1991 ansatte Gundsø Boligselskab kunstneren Palle Lindau til at lave en kunstnerisk udsmykning af Torvet.

Resultatet blev en meget smuk stenbelagt plads, med en tre meter høj aluminiumsskulptur. som det centrale element og hedder

"et møde under jorden". Dengang og stadig i dag, leger mange børn på skulpturen. især når der er fest i Fælleshuset.

 

Gundsø Boligselskab skaffede via sponsorer bl.a. KAB's almennyttige Fond. SDS. KD og Wævers Teglværk 200.000 kr. Gundsø Kommune bidrog med 5.000 kr. trods uenighed i byrådet.

Den 26. januar 1992 indviede borgmester Erling Bjergbakke (S) Torvet og afslørede samtidig en ophængt messingplade hvor sponsorerne er nævnt. Denne plade hænger på gavlen ved vaskeriet.

Kunsten i Mølleengen var et meget omdiskuteret emne. Der var ikke opsat kunst andre steder i Gundsø Kommune og slet ikke i et socialt byggeri.

 

På gangen ved ejendomskontoret hænger en planche med kopi af omtalen af kunsten fra alle lokalaviserne.

På gangen hænger også spaden, som blev brugt til første spadestik ved Mølleengen II.